Intet siger sol og sommer som smoothies. Det er lækkert, friskt og en ret sikker måde at få en masse frugt i børn. Min datter er i hvert fald fan. Dog kan vi godt bruge lidt inspiration, vi laver sådan set altid den samme slags, så denne sommer skal vi forske i smoothies sammen med bogen her. Bogen henvender sig til børn (og deres voksne). Der er både et Sådan kommer du i gang afsnit og et afsnit der hedder Fordybelse, hvor man blandt andet lærer om moden kontra umoden frugt, og noget om at fryse bær og frugt korrekt, der er også en Frugt ABC og en Ordliste.
Bogen indeholder 19 opskrifter, og til hver opskrift hører der et lille afsnit med Fun Facts, vidste du eksempelvis at den tungeste mango ifølge Guiness Rekordbog vejede 3,45 kilo? Eller at bananer vokser i klaser med op til 200 i hver? – og at den ikke alene er en frugt men også en urt og et bær? Bogen krydres med tonsvis af sommerglade børn i blomsterkjoler – så jo der er altså dømt sommer for alle pengene her.
Smoothies for børn er skrevet af Eliq Maranik, og udgives herhjemme af Turbine Forlaget, du kan finde den på turbineforlaget.dk.
Tak til Arnold Busck for bogen.
Lyder som en lækker bog – vi kommer gerne og smager. Knus til jer alle!
Den er virkelig fin!
Vi inviterer til sommersmoothies.
Knus.