”Ad,” siger Kalle. ”Er det en lort?”
”En lort?” siger Isak. ”Hvor klamt!”
De ser ned i bleen.
Lorten lever den kravler af sted.
”Den er i live!” råber Kalle.
”Lorten lever!”
Dagens bog er en bog om lort, om en kæmpe edderkop (der hedder Egon) og om en irriterende lillebror, der går med ble.
Er det en lort? er en del af serien Læseklub, der henvender sig til begynderlæsere. I lighed med serien Fagklub (som du kan læse om her), er bøgerne inddelt i fire forskellige farver, det her er en blå, som aldersmæssigt er fra 6 år.
Historien om Egon, den irriterende lillebror, bleer, lort, en storebror og en far, der i virkeligheden er rasende bange for store edderkopper, er ret sjov – og man kan ikke andet end grine, mens man læser.
Fat en begynderlæser og kom i gang med Er det en lort?
Bogen er skrevet af Sandra Schwartz, som jeg har lokket til en omgang Forfatter Q&A, det kan du læse i morgen. Illustrationerne er lavet af Christian Guldager. Det er Alinea, der udgiver Læseklub, find dem her.
Tak til forlaget for anmeldereksemplar af bogen. Der er flere titler i Læseklub, bl.a. har forfatter Janus Kodal og tegner Jenz Koudahl, der sammen har lavet Ny i Nulte og En rimelig våd men alligevel temmelig perfekt dag i nulte (se mere her) også skrevet og tegnet Din far får tæsk! til Læseklub serien.