img_1291Verdens absolut mest slemme Lille Frø er tilbage, og ikke nok med at han og hele frøfamilien er tilbage, ja så drøner de denne gang ud i rummet.

Lille Frø laver ikke helt så meget ballade mere, men da han jo er en idéfyldt frø, har han fundet på at han, og de to andre frøbørn, skal bygge en rumraket (selvfølgelig).

Ved et uheld får frøfaren sendt raketten af sted mod det ydre rum.

Jeg elsker Lille Frø, det er en vanvittig sjov bog, og hvis du ikke kender den, er der kun én vej, og det er at få den læst fluks. Lille Frø bygger en rumraket er ligeså vanvittig, og med finurligheder i hobetal, så hermed mine varmeste anbefalinger.

Lille Frø bygger en rumraket er skrevet og illustreret af Jakob Martin Strid, og udgives på Gyldendal. Historien er tidligere udgivet i 10 års jubilæumsudgaven af Lille Frø, men nu har den fået sin helt egen bog.

Tak til forlaget for anmeldereksemplar af bogen.

img_1294

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *