img_1434

På fredag starter festivallivet for alle bogentusiaster. Det er tid til årets Bogforum. Jeg kan sige det kort og præcist: Jeg glæder mig!

Jeg skal af sted hele fredag, og hvis jeg på nogen måde kan stikke af hjemmefra lørdag, så snupper jeg også lige et par timer derude lørdag formiddag.

Jeg har naturligvis gransket programmet, og klikket på alt det, jeg synes lyder skønt. Dernæst kom den grumme proces med at korte det ned, så det blev realistisk.

Jeg har lagt et strålende program for mig selv, og sandelig om jeg ikke også anbefaler løs fra her på Mit Bogskab.

Her følger mine anbefalinger til årets Bogforum, hvis du har et barn i hånden:

Bogforums første dag fredag den 11. november:

Børnescenen kl. 10.15

Jesper Wung – Sung fortæller og læser op fra Frøen og Fluen og Den hvide kanin og den sorte hat.

TV2 Scenen kl. 12.45

Brian P. Ørnbøl fortæller og læser op fra Mekano Max. På Copenhagen Crime var jeg til oplæsningen af Mekano Max, og det var en virkelig fin oplevelse, så læg vejen forbi og få en susende tur med Makano Max.

Den lille scene kl. 13.15

Zakiya og Silja fra Ramasjang synger og fortæller fra Den syngende sangbog.

Den lille scene kl. 14.00

Cecilie Eken læser op fra Max Vero – serien.

Børnescenen kl. 14.30

Kaya Brüel synger og fortæller om Johan & Tandfeen Tanja fra Mælketanderup.

Akademiet kl. 15.00

Slut dagen af med tegne aktivitetsworkshop sammen med Villads fra Valby eller rettere forfatter Anne Sofie Hammer og illustrator Dina Gellert.

 

Bogforums anden dag lørdag den 12. november:

Børnescenen kl. 10.15

Sebastian Klein fortæller om sin nye Styr på dyr. Sebastian Klein fortæller altid levende og morsomt, og selv sådan en som mig, der ved uendelig lidt om dyr, synes det er top interessant, når han fortæller.

Den lille scene kl. 11.30

Sissel Bøe læser op og Peter Madsen tegner til Troldeliv – Julekalenderbogen, det er altså en kalenderbog jeg storglæder mig til at læse. Du kan læse om Troldeliv her.

Den lille scene kl. 12.15

Kim Fupz Aakeseon læser op fra Vitello bygger en afskyelig snemand. Behøver jeg næsten sige mere? Vitello – jeg er jo kæmpefan, så selvklart må jeg anbefale at besøge netop denne oplæsning.

Akademiet kl. 13.30

Peter plys inviterer til 90 års fødselsdagsfest, og rygtet siger der er fødselsdagslagkage. Mums!

Carlsen kl. 14.30

Alle børns yndlings pandekagespiser, Rasmus Klump, uddeler kram, balloner og pixibøger.

 

Bogforums sidste dag søndag den 13. november:

DR Scenen 10.30

Kalle fra Ramasjang sætter musik til bøger, og lad det være sagt med det samme: Ramasjang indtager Bogforum denne søndag!

Akademiet 12.00

Som pixibogsfan er det her jo noget for mig. Man kan simpelthen lave sin egen pixibog med Jan Mogensen aka. Mr. Pixibog.

Børnescenen 13.00

Så er vi tilbage i Ramasjang eller Rama, som det kun hedder herhjemme. Hr. Skæg fortæller og underholder publikum fra Børnescenen.

Børnescenen 13.45

Manu Sareen fortæller om Iqbal universet og ikke nok med det, så kommer skuespillerne fra filmene også.

Børnescenen 14.30

Alle børns yndlings sørøver og lystløgner, Onkel Reje, fortæller sørøverhistorier. Det kan på en eller anden måde kun blive festligt.

Børnescenen 15.15

Fra havet omkring Ramasjang, går turen til Rouladegade, hvor vi naturligvis støder på den yndige Rosa. Hun optræder og fortæller kagehistorier.

Den lille scene 16.00

Alberte Winding læser den 9. Betty bog i Betty serien højt. Den hedder Bettys julegave, den glæder jeg mig til at læse. Jeg blev nemlig ret vild med Betty første gang, jeg mødte hende.

Akademiet 16.30

Afslut dagen og årets Bogforum med et besøg på Sabine Lemires hobbyværksted. Hun er forfatteren bag bl.a. Julebogen, 365 ting du kan lave med dit barn og 365 retter til børnefamilien.

Måske ses vi derude, det håber jeg!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *