Man kan godt få brug for en ven, når man sådan bor alene med sin far og seks katte. En far, der vel at mærke, tager tidligt af sted hver morgen med sin fiskebåd, og kommer sent hjem.
Sådan en ven får Louie da han redder Stormhvalen en sommer. Efter en stormfuldt nat finder Louie en lille hval liggende på stranden. Louie ved, sådan en ikke bare må ligge uden vand, så han får den bugseret hjem til badekarret. Det lykkes også næsten at holde hvalen skjult, da hans far kommer hjem. Men også kun næsten. Hvalen må tilbage til havet, og Louie efterlades med et savn efter sin ven. Alt dette udspiller sig i Benji Davies’ Stomrhvalen, og nu er så kommet efterfølgeren En vinter med Stormhvalen.
Det er en ganske særlig bog med en ganske særlig stemning. Vi finder hurtigt ud af, at Louie fortsat savner sin ven, sommetider tror han, han ser Stormhvalen, men det viser sig altid at være noget andet.
Indtil en forfærdelig kold og blæsende dag, hvor Louies far ikke kommer hjem med sin fiskebåd. Louie bliver nervøs, han må ud at lede.
Jeg er faktisk næsten mere forelsket i En vinter med Stormhvalen end i Stormhvalen. Den er mørk, grå, blå og fyldt med snevejr, og så bekymrer man sig virkelig sammen med Louie. Forløsningen er derfor stor, da hjælpen kommer fra under vandet.
Det her er den perfekte vinterbog.
Det er som sagt Benji Davies, der står bag bøgerne om Stormhvalen. Herhjemme udgives de af Gyldendal.
Tak til forlaget for anmeldereksemplar af bogen.
