”Da Pelle var mindre, talte hans mor og far engelsk sammen, hvis der var noget, han ikke måtte høre. Nu tier de bare stille.”
Vi ses, Pellerøv er en fin og enkel roman om at miste kontakten til en, man har kær, og særligt er det en roman, om hvordan voksne kan komme til at skåne børn for meget, og derved omslutte barnet i stilhed. En stilhed der ikke giver svar.
Pelles morbror ved helt vildt meget om dyr, og Pelle elsker at være sammen med ham. Han ved godt, der er noget, der ikke helt er som det skal være, men har svært ved helt at forstå, hvad det er. Pludselig forsvinder morbroren, og ingen giver Pelle en forklaring. Det bliver et tab, som han ikke kan tale om.
Den voksne læser forstår, Pelles morbror er ludoman, og at det får vidtrækkende økonomiske konsekvenser for mormoren og morfaren.
Som voksen læser (og forælder og lærer) er det en roman der maner til eftertanke, for skal børn beskyttes fra alt det, vi ikke kan lide at tale om? Jeg vil mene romanen vil egne sig i et undervisningsforløb på mellemtrinnet, og vil anbefale den både som højtlæsningsbog, selvstændig læsning og til undervisningsbrug fra 9-10 års alderen.
Det er Anne Sofie Hammer, der har skrevet Vi ses, Pellerøv og Inge Rand står for den grafiske tilrettelæggelse der får en del plads i bogen. Du kan finde den på rosinante-co.dk.
Tak til forlaget for anmeldereksemplar af bogen.
Har du tidligere omtalt bogen her, eller mon det var ovre hos Julia Lahme? Jeg kan i hvert fald huske bogen, og at den gjorde stort indtryk på mig og igen viser, hvordan børnelitteratur på fin og subtil vis kan fange og behandle store og svære emner <3
PS How goes med masteren?
Jeg har ikke omtalt den tidligere:-)
Det er en vældig fin bog, og mange vil kunne få noget ud af at læse den.
Uh – the master! Altså det er super fedt, når jeg er afsted. Men for dælen jeg er presset på tid i øjeblikket med job, master, blog og vigtigst: mine to små piger:-O Det gode er, jeg forhåbentlig bliver mega klog:-)