IMG_1909

Se, det her er jo guf for en dansklærer som mig. En lille fin kuffert med ordkort til de mindste. For det første er kufferten utrolig sød, og for det andet er der meget fin læring gemt i ordkort.

Hvordan kan de bruges?

  • Brug ordkortene som du ville bruge en traditionel pegebog: peg på ordet – sig ordet.
  • Læg kortene på gulvet med billedsiden opad, lad barnet finde billedet med det ord, du siger.
  • Sortér kortene, så de bliver inddelt efter betydning – eksempelvis dyr i én bunke, mad i en anden.
  • Kombiner billede med ordbillede. Peg på billedet og sig ordet, vend kortet, peg på ordbilledet og sig ordet.
  • Kortene kan også bruges til begyndende skrivetræning, det kan du gøre ved at køre dit barns finger rundt på bogstaverne – husk at bruge bogstavernes skriveretning. Hvis du er lidt rusten i skriveretninger, kan du få hjælp her.

IMG_1911

  • Kortene kan også bruges til at læse lydrette ord.
  • Husk at bruge bogstavernes lyde fremfor navne, det kan du læse mere om her.

IMG_1912

God fornøjelse!

Min egen kuffert med ordkort for de små udgives af Gyldendal, og er illustreret af Birgitte Ahlmann.

2 thoughts on “Ordkort for de små”

  1. Aj, den må jeg da næsten have fat i. Med en pige med en sprudlende ordforråd og en bogstavnysgerrig dreng må der være timevis af underholdning og læring i sådan en kuffert.

    1. De er så fine – og der er nemlig meget underholdning og læring i den. Det kan bruges til alt muligt:-)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *