”Min morfar står på sin bådebro
næsten hverdag og fisker.
Han holder skruen i vandet og
fortæller om langfart, hallunker
starutter og makrelslugere.
Han er ikke pensionist
– han er en vaskeægte søulk.”
En vaskeægte søulk – hvem gad ikke gerne have sådan en som morfar?
Min morfar er en ret særlig børnebog, der både indeholder en rød tråd, fotos, verdenskort, fiskegrej, de syv have og fortællingen om en morfar så sej, at han gør selv Kaptajn Haddock til en landkrabbe.
Bogen indbyder til dagdrømme om lange rejer ud i verden, og samtidig kan man få opdateret det maritime ordforråd, hvis man skulle have behov for det.
Min morfar er skrevet og illustreret af Helle Lauersen, og den udgives af ABC Forlag.
Tak til forlaget for anmeldereksemplar af bogen.
Jeg har lokket Helle til at være med i Forfatter Q&A, så der er meget mere om Min morfar i morgen…