Så er det efterår! Nu behøver vi ikke længere stresse over, om vejret er godt nok. Alle solstråler vil blive mødt med glæde fremfor længslen efter flere. Jeg er altid lidt efterårsbegejstret, og der er da også en masse dejlige sager, jeg glæder mig til her i efterårets første måned:
- Semesterstart på Master i Børnelitteratur. Jeg er ret vild med det studie. Det er tids- og tankekrævende, til gengæld er det en vitaminindsprøjtning at tage til Aarhus og nørde børnelitteratur og hygge med mine medstuderende.
- Mini kærestetur med min mand. Jeg har lokket ham med til Aarhus, så når undervisningen er slut fredag eftermiddag – bam – så starter mini kæresteturen. Glæder mig!
- At plukke æbler. Vi skal besøge en æbleplantage og plukke en kurv fuld af æbler.
- Udgivelsen af Lille Virgil hjælper en ene-og-alene stork og Lille Virgil og Dragen – hvorfor? – spørger du måske. Fordi de udgives med illustrationer af Rasmus Bregnhøi, og ikke Ole Lund Kirkegaards egne illustrationer. Jeg er på forhånd en lillebitte smule skeptisk. Jeg kan endog vældig godt lide Ole Lund Kirkegaard, aka. OLK, og jeg kan også vældig godt lide Rasmus Bregnhøis illustrationer, jeg bekymrer mig bare lidt for, om det vil pille lidt for meget for min oplevelse af bøgerne. Et ord: Spændende!
- Børnebogsmarked på Vanløse Kulturstation. Det lyder som noget for mig, og som en vældig fin opvarmning til årets helt store evnet: Bogforum. Ja, ja – le bare. Men det er altså min Roskilde Festival.
- #septemberbøger – i år vil jeg være med i september legen fra Ringsted Bibliotek.
- læse bunkevis af gode børnebøger, så der forhåbentlig snart kan komme massevis af anbefalinger her på Mit Bogskab.