Der er kommet en Mira mere, og det er en god nyhed for en Mira-entusiast som jeg.
Som i Mira #rejse #paris #savn er Mira nu en tween i sin bedste alder med alt hvad det medfører af himmelvendte øjne og voksne, der bare ingenting forstår.
Mira og hendes venner er vanvittig trætte af voksne, der træffer beslutninger hen over hovedet på dem. Miras mor har fået den fantastiske idé, at husbåden da lige så godt kan ligge i Svaneke havn og i skolen vælter test på test ned over hovedet på Mira og klassen. Heldigvis er Mira ganske handlekraftig, og det ender både i en strejke og en demonstration – selvfølgelig med kreaklubben og vennerne fra klassen.
Igen må jeg anbefale Mira til en tween, deres mødre og deres skolelærere. For er det ikke noget med, at der egentlig træffes ret mange beslutninger hen over hovedet på børn – sagde moren, der netop har flyttet tre børn væk fra venner, skole og daginstitution, ikke for at sælge hjemmestrikkede sokker og stearinlys – men alligevel.
Min egen tween herhjemme synes, overraskende nok, at jeg har mange fællestræk med Miras mor (#pinlig #mor).
Mira er en co-production mellem Mira Lemire og Rasmus Bregnhøi, der tegner detaljerigt, finurligt, morsomt og så det giver stik i hjertet på den eksilkøbenhavner, jeg har forvandlet mig til. Serien om Mira udgives af Gyldendal, og du kan læse om de andre Mira bøger her, her og her (jeg sagde jo, at jeg var Mira fan!)
