Der findes mange børn, der skal lære nye voksne at kende; fars nye kæreste, mors nye kæreste. I Halvfar har hovedpersonens mor fået en ny kæreste.
– I skal bare lære hinanden bedre at kende, siger mor – og han er lige så vild med flødeboller som dig.
Pigen er skeptisk. Han er mærkelig og anderledes, han lugter lidt underligt – og måske vil han ikke med i svømmehallen, fordi han tror, der kan være hajer? – og så er der noget med han altid har to forskellige strømper på. Virkelig mystisk og mærkeligt. Heldigvis er pigens følgesvend, Sjaplin, helt enig – pigen og Sjaplin savner far. Men han har et vigtigt arbejde, meget travlt og en mobil, der skal tjekkes konstant.
Moren prøver men uden det store held. De to skal have lov til at nærme sig hinanden selv. Heldigvis for æg man kan tegne på, et putteritual som en hotdog, hårfletning og en svømmehalstur. Måske er det ikke så tosset med ekstra voksne, bare det får lov at tage tid.
Jeg er ganske glad for den her stilfærdige fortælling. Indlemmelsen af den nye voksne sker på barnets præmisser, det kan jeg (og skilsmissebarnet i mig) godt lide.
Halvfar er skrevet af Per Bloch og illustreret af Cato Thau-Jensen. Bogen er skrevet i Grønland og er også udkommet på grønlandsk. Halvfar kan både høres i forfatterens egen oplæsning her. Bogen udgives af Forlaget Albert. Vil du læse mere om nye voksne i børns liv, så er Dengang Amalie fik sindssygt mange papforældre et godt bud. Her er det decideret de voksnes præmisser barnet lærer nye voksne at kende på.
