IMG_6358

Hvis du har fulgt med i min Tour de Orla, så bemærkede du at der i går ikke kom et eneste indlæg ud. Forklaringen er simpel: Vi holdt fødselsdag for min datter. Vi havde hele vores kæmpestore dejlige familie til boller, lagkage, hjemmelavede hotdogs og MGP. Det var en fest!

Derfor nåede jeg overhovedet ikke Orla. Men nu er jeg til tilbage i dag med Klara.

Dette er femte bog i serien om Klara. Bogen handler om mobning, og om at sige sin mening, selv når man risikerer sin egen status i klassen. Jeg har ikke læst de fire andre bøger i serien, men netop denne vil være god at bruge som afsæt til samtaler om mobning, og om at holde udenfor. Både hjemme og i skolen. Min erfaring som klasselærer er at det er langt lettere at tale om fiktive karakterer, fremfor en konkret situation i klassen.

Jeg vil tro K for Klara vil være et kæmpehit hos gode læsere fra ni års alderen. Jeg er helt vild med introen, hvor de tre piger præsenteres på en venindebogs lignende side. Det er virkelig lang tid siden, jeg selv har set en venindebog.

Bogen er skrevet af Line Kyed Knudsen, og den er udgivet på Carlsen.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *