I 1977 blev Kikkebakke Boligby sendt som Børnenes Ulandskalender på DR. Den er skrevet af ingen ringere end Ole Lund Kirkegaard, og beskriver livet i et hus: Kikkebakke, i en lillebitte by: Boligby. Den er helt enormt u-julet, og den er, som mange andre ulandskalendere fra den tid, med dukker. Jeg var barn i 80’erne, og…
Lige pludselig er jeg kommet i tanke om, at jeg da er noget så håbløst sent ude med mine kalenderbogsanbefalinger i år. Suk altså! Den 20. november var der godt nok links til dem, jeg tidligere har anbefalet – men de nyere, de kommer først nu. Det er jo sådan set ret sent, skulle man…
Det er faktisk lige ved og næsten, om ganske få dage er det den 1. december, og så skal min julebogssamling frem. Jeps sådan en har jeg. I den samling findes der en del kalenderbøger, for det er da tæt på det absolut mest hyggelige i verden at tælle ned til juleaften med både kalenderlys,…
I denne weekend er der BogForum, hvilket giver hele tre vidunderlige dag i bøgernes verden. Mit BogForum blev i år ultra kort. Min lillebitte baby er blevet fire måneder, og derfor er min tid fra ham sparsom, og da jeg ikke helt drømte om BogForum – baby – barnevogns kombinationen, så blev det til to…
Fozzie er en meget sulten hund, der allerbedst kan lide at ligge under spisebordet. Og det kan man egentlig godt forstå, for det her er en familie, der taber meget – og ikke kun mad. Baby Bolette taber en lille lort. Blød Babylort siger Fozzie og ruller sig i den. Mor Mille taber sine læbestifter,…
Der er godt nyt, for den tyvende bog i serien, om drengen de kaldte Vitello er udkommet. I Vitello ønsker et ønskeønsker Vitello sig stadig en hund. Mor er ret negativ. Hun gider hverken fodre den eller gå med den, og hun gider slet slet ikke hundehår. Vitello søger råd hos vennerne; tvillingerne Max og/eller…
Hvad nu hvis et eventyr pludselig ikke ender lykkeligt? Hvad nu hvis det, du stoler mest på, det kunne være din mors kærlighed, pludselig ikke længere holder? Og ville du som forældre være villig til at ofre dit barn, hvis hverdagens trummerum blev lidt for meget af det gode? Jeg kan lige så godt starte…
I mit sidste indlæg skrev jeg, at jeg ikke er meget til uhygge og gys, og at meget er alt for uhyggeligt for mig. Dét har jeg til fælles med hovedpersonen i Knokkeldans, han er faktisk, om muligt, mere bange af sig end mig. Han er hverken glad for højder, gøende hunde, mørke, gyserfilm, og…
Jeg har det blandet med Halloween. Jeg er nemlig ikke særlig meget til gys og uhygge. Jeg vil meget nødig se en gyserfilm, og ret meget er alt, alt for uhyggeligt for mig. Men – jeg kan godt lide den hyggelige uhygge, som der også er i Halloween. Altså græskar med lys i, små spøgelser…