”Jeg er halvt så meget fra Thyborøn som alle andre.”
”Men du’ dobbelt så sød!” sagde Bapits mor.
Bapits mor har ret. Bapit er virkelig dobbelt så sød som alle de andre. Han bor med sin mor i Thyborøn, moren er fra Thailand, og faren, der er død, var fisker i Thyborøn.
I skolen driller de ham fordi han er tyk, og fordi han ikke ligner de andre.
Han opfinder en klorallergi, fordi han ikke vil svømme med de andre, han er ofte alene hjemme, fordi moren arbejder sent på en fiskefabrik. Når han er alene hjemme, spiser han lidt for mange Bapits special, det er noget med toastbrød og en hulens masse nutella. Bapit føler sig meget ensom. Der er umiddelbart ikke meget, der går Bapits vej. Altså lige bortset fra at han er dobbelt så sød, hvis ikke mere, end alle de andre.
Heldigvis har Bapit en hulsten fra sin far, en sten faren påstod var magisk. Det kan jo ikke skade at prøve.
Pludselig er der en elefant, og hende den søde nye pige i klassen, Laura, vil gerne hænge ud med Bapit. Voila. Fremtiden tegner lysere. Men men så let går det selvfølgelig ikke.
Jeg er blevet ret glad for Bapit. Han er sød og sådan lidt gammelklog, han sørger for en masse ting hjemme, og hjælper sin mor, der ikke forstår vestjysk. Alt imens han føler sig ensom og helt forkert i Thyborøn.
Elefantstenen er virkelig fin bog, der kommer igennem svære temaer, men den gør det fint og elegant. Man er 100% på Bapits side i den her historie, og man hepper på det vil lykkes for ham.
Det er en virkelig god højtlæsningsbog både hjemme og i skolen. I skolen vil det være oplagt at bruge den som afsæt til samtaler i klassen om at være anderledes og om mobning.
Den vil også egne sig som en læs selv bog fra 9 – 10 års alderen.
Bogen er skrevet af Oliver Zahle, og den er udgivet på Carlsen, du kan få fingrene i dit eget eksemplar her.