“Ved det bord plejer jeg at arbejde. Uden rod og min datters legetøj, hvilket er vigtigt for, at jeg får lavet noget. Jeg deler min skrivetid mellem bordet der og et bord nede fra hjørnet af vores lejlighed, hvor der ligger en Peet’s (en kædekaffebar som Starbucks).” – Boline.
Yeah! Det er tid til Mit Bogskabs første Forfatter Q&A. Det er journalist og forfatter Boline Skovly, der har svaret på spørgsmålene. Du kan læse om hendes børnebogsdebut Hvad har du gang i, Mimi? i dette indlæg.
Q: Hvordan opstod ideen til Hvad har du gang i, Mimi?!
A: Ideen opstod i samarbejde med min tidligere redaktør Elisabeth.
Vi havde igennem noget tid haft nogle ukonkrete men fornøjelige snakke om alt muligt og ingenting: Om den gode fortælling! Om glæden ved bare at læse en god historie uden så meget pjat! Om når børn elsker kæledyr! Jeg-har-denne-idé-her og har-du-læst-det-her-og-hvad-med-den-her?-agtige løse samtaler.
Og så begyndte jeg at skrive om Mimi. Jojo, jeg stoppede hurtigt igen (det er svært at skrive og overskue en bog første gang), fik nogle venlige skub og arbejdede videre med hende. Skrev om. Skrev om igen. Og skrev så rigtig meget mere om.
Q: Hvilke tre ord beskriver bedst Mimi?
A: Nysgerrig. Modig. Vred.
Q: Mimis mor forlader Mimis far, og Mimi bliver boende med sin far. Hvilke overvejelser har du gjort dig omkring det?
A: Mimi er vred på sin mor gennem hele bogen. Vreden dækker over, at hun er ked af, faktisk ulykkelig over, alt det rod med sin familie. Det var vigtigt for mig, at hun skulle beholde den vrede, have den med sig i sin hverdag og insistere på den. For børn skal nogle gange finde sig i afsindigt meget pis fra voksne og så er det bare videre. ”Det er jo de voksne, der bestemmer” og ”Nu skal du høre efter”.
Moren gør jo det værst tænkelige, og Mimi har ingen indflydelse på de hændelser og den drejning hendes liv tager. Så hun forsøger så at rationalisere sig ud af de følelser og beslutter sig for aldrig at tale med moren igen. Og Mimi er jo ikke dum. Hun ved, at det er et punkt, som kan ramme moren. Jeg kan virkelig relatere til den følelse af magtesløshed, som Mimi føler. Det kan mange nok, eller hvad tænker du?
At Mimis mor forlader Mimi og faren fungerer som dramatisk motor for bogen, og det var den primære overvejelse. Det sker jo også ude i den virkelige verden, at børn bliver boende sammen med faren, når forældre skilles. Men jeg kan forstå på avisen, at jeg er komplet forudsigelig, og at min bog er en del af en bølge : )
Jeg tænker, at det er fedt for faren, at han kan træde frem i rampelyset – og sikkert også dejligt for moren, at hun kan slappe lidt af i en mindre rolle.
Læs artikel om Hvordan man er en rigtig mand og far – her.
Læs artikel om Hvordan far er i fokus i danske børnebøger – her.
Q: Kommer der flere bøger om Mimi?
A: Det håber jeg!
Q: Har du længe drømt om at skrive til børn?
A: Jeg er uddannet journalist og har i mange år formidlet og skrevet artikler til børn om fx gærceller, Einstein og snavning. Jeg har også arbejdet på forlag og anmeldt børnelitteratur, så i noget tid mente jeg, at det var bedst kun at holde mig til det. Jeg har afsindig stor respekt for skrivningen, fordi de kvaler man kan have med blot helt simple artikler og tekster … Så ja, det har været en slags ’måske-en-dag’-agtig-ting, som vi alle sammen pusler med. For to år siden flyttede jeg til Boston i The land of opportunity med min mand og så havde jeg lige pludselig tid til at fordybe mig.
Q: Hvem er dine yndlings børnebogsforfattere?
A: Det er Louis Jensen.
Q: Hvilken børnebog glæder du dig mest til at læse højt for din lille datter?
A: Måske er det kedeligt, men det meste af mesterlige Astrid Lindgren (Pippi og Madicken på delt førsteplads). Og Ærtehalm af Tina Sakura Bestle og Anne-Marie Donslund, så velskrevet, skør og sjov.
Q: Hvilke tre børnebøger vil du anbefale mig at læse højt for mine døtre?
A: Jeg bilder mig selv ind, at jeg har et usnobbet forhold til litteratur, så bare der bliver læst højt! Her er tre bud:
- Hvad siger sneugleungen Ulla? af Mette Moestrup, fordi den er rigtig sjov med de forskellige u-udtalelyde.
- Hundrede historier af Louis Jensen. Det er første bind i hans meget geniale koncept, som jeg godt gad selv at have fundet på. Det er små, firkantede historier og de er absurde, smukke, sjove, rablende og poetiske. Læs dem for dine døtres skyld og for din egen skyld. (Du kan læse et portræt af Louis Jensen, som Boline har skrevet, lige her.)
- Pongo og Perle fra Anders Ands bogklub. Det er en version af 101 dalmatinere, og den bog elskede jeg som lille. En sød lille bog om de to hunde, men det var nok nærmere alt det uden om historien, som gjorde stort indtryk på mig. Dynen, der skulle godt rundt om kroppen, min farmors favn og hendes overdrevne og varme udtale: Poooongo og Perrrrle!
Jeg kunne den udenad og dyrkede virkelig gentagelsen – og så kunne jeg fange mine forældre, hvis de forsøgte at skippe et par sider i godnatlæsningen.
Q: Har du en børnebogsindrømmelse, der kvalificerer til #sortlitterærsamvittighed?
A: Haha, ja, tiden er altid knap, synes jeg, så listen er lang! Jeg har fx aldrig læst Narnia af C. S. Lewis.
Q: Hvad er dit bedste råd til en kommende børnebogsforfatter?
A: Vær pragmatisk, når du sætter dig for at skrive. Skriv i afgrænset tidsintervaller, gør noget andet, og sæt dig så igen.
Tusind tak, Boline – fordi du ville være med!
