Velkommen til Trolivers Café! Cafeen bestyres af Oliver og hans bedste ven Trold. De to venner har en ganske usædvanlig café, for hvor der på de fleste cafeer kommer mennesker, kommer der her trolde. Søde, rare og meget kageglade trolde.
Ikke nok med Olive har en bedste ven, han har også en lillesøster. Hun hedder Molly (umanerlig velvalgt navn!). En dag bliver hun væk, og som den handlekraftige storebor Oliver er, må han naturligvis ud i verden for at lede efter hende. Cafeens gæster råder Oliver til at holde eftersøgningen væk fra bjergets top, for der huserer det farligste af alle dyr…GRUMBAK.
Det er nok en tilsnigelse at kalde det her for en gys og gru bog, men altså man skal jo starte et sted. Små børn = små gys – og her passer Grumbak fornemt ind. Historien er sød og med små overraskelser og gys. Tegningerne er sjove, og jeg tror næsten ikke den vil være for uhyggelig for selv meget sarte sjæle.
Grumbak er skrevet af Adam Stower, og den udgives herhjemme af Turbine. Du kan finde den på turbineforlaget.dk