Hvis nu du gerne vil købe én julebog, der kan lidt af det hele, så er det her et godt bud.
Bogen er dels en antologi, der indeholder fem forskellige julehistorier, dels er der julesange, juleklip og endeligt juleopskrifter. Kort sagt en alt i en bog.
Julehistorierne spænder fra Astrid Lindgrens klassiker om Lotte der næsten kan alt med Ilon Wiklands illustrationer, der skriger barndom og julehygge til et par af mine personlige favoritter Betty og Vitello. Det er selvfølgelig den Vitello, hvor han køber en vidunderlig julegave.
Juleklippene eller juleaktiviteterne, som de kaldes i bogen, står Sabine Lemire bag, og de små kreative fingre kan kaste sig over en julekrans af perler, til og fra kort, knallerter og et julebillede.
Jeg synes, Gyldendals store julebog for de små er en vældig fin julebog der kan lidt af det hele og egentlig til hele familien.
Du kan finde den på gyldendal.dk.