Som I måske ved, har jeg lige afleveret min første eksamensopgave på Master i Børnelitteratur, hvad I helt sikkert ikke ved er, hvad den egentlig handler om. Men jeg iler med at fortælle, den handler om Anne fra Grønnebakken, og det pigeideal der kommer til udtryk i romanen. Jeg har derfor undersøgt pigeidealer, som de kommer til udtryk i litteraturen målrettet piger. Jeg tog først fat på eventyret Skiønheden og Bæstet, som vi nu kender som Skønheden og Udyret, derfra så jeg på Anne for til sidst at se nærmere på Pippi Langstrømpe. Derfor blev det lidt med mine pigeidealbriller på, jeg læste Håndbog for pigenørder. For det er da ret sjovt, hvordan pigens rolle har forandret sig.
Tidligere var idealet yndig, artig og med oprigtig interesse for det kommende liv som hustru og moder til i dag, hvor piger helst skal klatre højst op i træerne, have skræmmer, en stor fantasi og et iltert temperament. I den udvikling er der også blevet plads til at piger kan have interesser (udenfor hjemmet), som de går op i med liv og sjæl.
Forfatteren til bogen er Silja Okking, som mange vil kende fra Ramasjang. Hun har besøgt eller talt med 11 piger, der med liv og sjæl går op i alt fra mytologi til gerparder til bueskydning. Det er seje piger, der står ved deres interesser. Men det kan godt være svært at være nørd, for man kommer hurtigt til at stå udenfor fællesskabet, med sin helt egen særegne interesse, og det er netop her, vi oplever bogens ærinde. Piger skal turde stå ved deres egne interesser, være dem selv og vide de er gode og seje, præcis som de er.
Håndbog for pigenørder er skrevet af Silja Okking, og udgives af Carlsen.
Tak til forlaget for anmeldereksemplar af bogen.
