“Her er et sted, hvor mysterier får liv
Et sted fyldt med spor for en snu detektiv
Svææære gåder
Leg og musik
Velkommen til en verden, fuld af mystik
Hvem er skurken
Vi må finde spor
Hvem er skurken
Vi må lede hvor de bor
Hvem er skurken
Dagen blir’ lang
Men vi løser det hele her i Ramasjang”
Jeg tror, man skal være en endog meget snu detektiv, hvis man skal opstøve et barn i Danmark, der ikke kender Kristian fra Ramasjang Mysteriet og de syv skurke.
Vi er fuldstændig vilde med det her herhjemme, og selvfølgelig er det fuldstændig oplagt også at læse bogen om Ramasjangs mest snu detektiv.
Som Kristians detektivmakker skal man løse fire mysterier. Denne gang har skurkene snuppet ting fra Kristian. Hans sko, hat, seler og forstørrelsesglas er de sager, der bliver hapset. Mysterio hjælper Kristian til at finde frem til tre af de syv skurke, og så går afhøringen ellers i gang. De fortæller hver deres historie, og så er det op til Kristian og detektiven, du læser højt for, at løse mysteriet.
Det er Kristian Gintberg, der har skrevet Ramasjang Mysteriet, og Gabriel Diaz har lavet illustrationerne af Kristian og de syv skurke. Jeg har en helt særlig ting for Danse Staffan, og det viser sig, det både er live og som illustration.
Grib et forstørrelsesglas og en lakridspibe og dyk ned i fire vaskeægte mysterier.
Du kan finde bogen på carlsen.dk.
I morgen kan du også møde Kristian på Copenhagen Crime, det kan du læse om i dette indlæg.