Herman han har nok i sig selv og sin have. Han pusler, nipper blade, klipper, vander, drikker kaffe på terrassen, og inden han går i seng om aftenen går han rundt og siger godnat til blomsterne.
Hele vejen rundt om haven har Herman plantet en kæmpestor hæk, derfor er der ingen, der nogensinde har set Hermans smukke have. Og det er præcis sådan Herman gerne vil have det. Han har absolut ingen interesse i at få besøg.
Men selvfølgelig er der noget, der forstyrrer Hermans fred i haven. Først er der én, der prøver at komme ind gennem lågen. Så er der pludselig én, der gemmer sig i en busk. Alle mulige fremmede vil i kontakt med Herman. Herman forstærker hækken med et hegn med pigtråd.
Men en morgen må Herman erkende at intet er, som det plejer. Jorden har revet sig fri fra hinanden, og Herman og hans smukke have svæver nu rundt i universet. Nu er det Herman, der har brug for andre. Heldigvis er der hjælp at hente.
Som voksen kan jeg ikke undgå at læse en samfundskritik ind i Christine Lund Jakobsens seneste bog om væsenet Herman. Han er bange for det fremmede, det har ikke noget med ham at gøre, at der er én, der er sulten, fryser eller mangler et hjem. Han vil gerne undgå at konfronteres med det.
Forlaget Vild Maskine skriver i bogens pressemeddelelse, at Hermans Have illustrerer, hvordan vi primært har øje for, hvordan vi adskiller os fra hinanden, frem for hvad der forener os som mennesker. Billedbogen tematiserer angsten for det, vi ikke kender, og stiller spørgsmålet: Kan forskellighed være en resurse til gavn for alle?
Jeg vil anbefale Hermans Have til børn i indskolingsalderen. Den er finurligt illustreret af Zarah Juul, der med farverige og fantasifulde opslag gør det ganske umuligt ikke at blive lidt betaget af Herman og hans have.
På vildmaskine.dk fremgår det, at forfatteren Christine Lund Jacobsen er ved at udarbejde et undervisningsmateriale til bogen, det er helt oplagt at inddrage bogen i undervisningssammenhæng, og jeg vil glæde mig til at se det.
Tak til forlaget for anmeldereksemplar af bogen.
