IMG_0460Så havde jeg nok læst lidt flere lektier da jeg gik i skole. Bogen Fodboldhelte er en pædagogisk og let tilgængelig faktabog, der som navnet antyder, er en gennemgang af en række af fodboldhistoriens største navne, krydret med infografik, der gør informationen let tilgængelig.

Jeg ser bogen appellere rigtig fint til 8 – 10-årige drenge som piger, der hellere vil have græs på knæet end splinter bagi. Om end det er lidt pædagogisk stereotypt, at ville henvende sig til drenge gennem fodbold, så mener jeg faktisk at konceptet holder her.

Bogen kan, for mig at se, fungere som rigtig god læsetræning, for de børn der fordyber sig bedst når snakken går på #CR7 vs. Messi. Den er suppleret med QR koder, så man med mobilen kan åbne youtube filer med gode mål fra de enkelte spillere.

Lån den på biblioteket eller køb den, hvis du vil give dit barn et godt supplement til skolebøgerne eller en stille stund, hvis den danske sommer ikke er til udendørs brug.

Bogen indeholder også spillere over sidste salgsdato som Laudrup, Zidane og Pele, og kan bl.a. derfor også bruges som højtlæsning, hvis far eller morfar har brug for at sætte ord på egne meritter fra grønsværen.

Læs med når jeg næste gang, gennemgår bogen De største fodboldlegender, der som navnet antyder er i samme genre, dog uden at have et skolesigte.

Fodboldhelte er skrevet af Daniel Zimakoff, og udgives af alinea.dk.

Tak til forlaget for anmeldereksemplar af bogen.

Fodboldhelte er en del af en ny serie fra forlaget Alinea, der hedder Fagklub. Jeg vender tilbage til serien efter ferien, og tør godt allerede nu love en del herlige titler.

Kh. Josefine.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *