Hvorfor er det nu, at begrebet drengepige er helt legitimt – ja næsten lidt sejt, og ordet pigedreng slet ikke findes?
Hvorfor er det sådan at piger gerne må klæde sig ud som seje maskuline superhelte, men drenge virkelig helst ikke må være klædt ud som Elsa fra Frost? Det er jo ret besynderligt, for er det ikke bare helt det samme?
Jeg ved godt, det her med jævne mellemrum er en diskussion der popper op, og jeg ønsker egentlig ikke at puste til ilden, jeg glædes bare over, jeg netop har læst en børnebog, der tager emnet op.
Lucas vil nemlig allerhelst have sin søsters lyserøde tylskørt på, han vil helst lege med pigerne, og til den kommende 4 års fødselsdag ønsker han sig brændende en dukke med lyserødt tylskørt.
Jeg vil fluks anbefale bogen her til min datters børnehave, og til alle andre med børnehavebørn.
Bogen er skrevet af Merete Martin Jensen, og den er illustreret af Maria Rathje. Du kan læse mere om forfatteren og få fat i dit eget eksemplar på tulletutu.dk.
Tak til forlaget for anmeldereksemplar af bogen.
Det er noget skørt noget, det med drenge vs. piger og deres “nedarvede karakteristika”. Vores store dreng er pt. inde i en fase med “kan piger dit? kan drenge dat?” Ja, piger kan godt have kort hår, ja, drenge kan godt lege far, mor og børn.
Ja det er pudsigt.
Men virkelig mærkeligt at drengepiger er seje, og drenge helst skal være “rigtige drenge”.