Min februar har været fyldt af fødselsdag, fastelavn og barnevognsture i al slags vejr.
Jeg er ikke helt så aktiv på børnebogsfronten i øjeblikket, tilgengæld er jeg helt enormt aktiv på barnevognsfronten. Jeg går og jeg går og jeg går. Det efterlader ikke meget tid til læsning og skrivning om børnebøger. Jeg håber på snart at få mere tid til det.
Men ret skal være ret, jeg har også lavet lidt andet end at gå med barnevognen:
Til fastelavn bagte jeg fastelavnsboller, de blev ret lækre.
Og Molly var klædt ud som vores yndlings bager Rosa fra Rouladegade.
Vi fejrede Mollys fem års fødselsdag, og dagen efter var hun og jeg i biografen og se Zootropolis. Det var SÅ hyggeligt.
Vi udvidede vores børnebogssamling med tre nye bøger.
Jeg faldt for en hund, en pige med krøller og to unge damer med stjernedrømme.
Februar var også måneden, hvor jeg spiste lidt mange chokolademadder. Det er bare som om, det hjælper rigtig meget, når man er virkelig træt.
I marts satser jeg benhårdt på mere tid til børnebøgerne!
Er sikker på, at chokolade hjælper mod træthed 🙂
Chokolade hjælper altid!:-)