Det kan være meget godt at have styr på fakta, når man begiver sig mod en ny højtid. Det kan Jul – Faktisk! hjælpe med. Vi kommer omkring vikingetidens fest for lyset, Jesus’ fødsel, advent, gaver og hvor juletræet kommer fra – for blot at nævne enkelte emner. Langt de fleste begynderlæsere kan virkelig godt lide at læse faktabøger, og den her er et solidt bud på en faktabog om julen.
Faktisk! er en faktaserie fra Gyldendal, der henvender sig til indskolingsbørn i 2.-3. klasse. Drømmer man om en endnu lettere faktabog om jul, kan man dykke ned i Gyldendals serie Første Fakta, der henvender sig til 0.-1. klasse.
Faktisk!-serien er fagbøger med indholdsfortegnelse, faktabokse og stikordsregister – og spænder over så forskellige titler som Astrid Lindgren, Jorden, Svømning og også Halloween som du kan læse om i dette indlæg.
Jul – Faktisk! er skrevet af Troels Gollander og udgives af Gyldendal.
Hvis du drømmer om at krydre din juleviden med fakta om hvordan man fejrer jul andre steder, så skal du have fat i Jul i andre lande, som jeg tidligere har omtalt som værende den perfekte julebog. Læs om den her.
Tak til forlaget for anmeldereksemplar af bogen.