Det her en fin lille sag om heksen Hermeline. Hun optræder nu i to bøger, den første hedder Hermeline har tryllefri, og nu kan man så læse mere om hende i Hermeline på Hekseeventyr.
Hun vågner en morgen med strithår og mangler noget… Hun kan ikke rigtig komme på, hvad det er hun mangler. Men pling – man fristes til at sige ved et trylleslag – ved hun det. Hun har simpelthen brug for at komme på eventyr. Hermeline har den fikse idé at et eventyr er noget man skal ud på alene, så alle vennerne må blive derhjemme og passe på heksehytten.
Jeg synes den fine Hermeline er ret kær og finurlig, og så har hun tretten underkjoler på.
Bogen har en fin historie om at gå ud i verden efter det store eventyr, og så måske nok erkende at vennerne mangler.
Den er skrevet af Katja Reider og illustreret af Günther Jakobs. Den er udgivet på Turbine.