På en virkelig varm sommerdag beslutter Manne og far sig for at tage til stranden. Der er bare lige det at på stranden, er det knap så godt vejr. Faktisk er der masser af sorte skyer, vandet plasker vildt, og iskiosken den er så lukket, at det ser ud til, den aldrig åbner igen.
Mannes far får en idé. Sammen skal de to bygge et sandslot. Og ikke bare et almindeligt sandslot, næ nej. Verdens største sandslot.
Manne og far går i gang. Men hurtigt overtager faren hele projektet, så meget at han slet ikke ænser at Manne bare sidder og surmuler for sig selv. Han ser heller ikke at Manne graver et hul med sin lille gule skovl. Et hul der bliver større og større.
Manne graver et hul er skrevet af Kalle Carmback, og illustrationerne er lavet af Mats Eriksson og My Engström Renman. Netop illustrationerne er specielle i den her bog. De emmer ikke ligefrem af klassiske børnebogsillustrationer. De er ikke særlig søde og hyggelige. De er lidt mørke, og stregen er lidt arrig. Manne ser det meste af tiden helt enormt sur ud, og faren ligner en gammel livstræt mand. Men jeg kan egentlig godt lide at de skiller sig ud. Illustrationerne giver også historien et lidt fantastisk skær ren genremæssigt. For det bliver godt nok et umanerligt stort og detaljerigt sandslot, og det hul Manne graver bliver helt utrolig dybt.
Manne graver et hul egner sig som højtlæsningsbog fra 4 år og op. Bogen er udgivet af Lamberth.