Der er sommerfugle på spil i maverne hos Max og Bella, de skal nemlig starte i 0. klasse lige om lidt. De glæder sig, men de er også lidt nervøse – for hvad nu hvis man bliver væk eller de store børn driller.
De to venner bruger en dag sammen, hvor de leger skole. De får både talt om ugedage, måneder og klippet legemad ud til madkasserne.
Da dagen endelig oprinder er de to helt klar parat til skolestart. De finder deres pladser i klassen, synger en sang, og vupti så er dagen gået.
Max og Bella optræder efterhånden i en del forskellige førskole-sammenhænge. Max og Bella skal begynde i skole er sammen med Max og Bella tager bussen de to eneste højtlæsningsbøger i universet. Der er også opgavehæfter og en app, begge dele kan du læse om i dette indlæg.
Bogen er virkelig fin, og tager livtag med et par af de (nervøse) tanker en skolestarter tumler med.
Max og Bella skrives og illustreres af Tove Krebs Lange, og udgives af Gyldendal.