Tænk hvis der fandtes et sted med plads til alle børn. Det gør der, for Omnia har skabt et hus med plads, pool, racerbane, atelier og såmænd også en giraf. Her er alt, hvad hjertet kan begære og ikke mindst have brug for.

Gennem de elleve dobbeltopslag kommer vi forbi et udsnit af huset, for Omnias hus kan ikke begrænses, det er knopskudt efter behov. Efter børnene behov – vel at mærke.

”Her har vi et hus.

Det er Omnias hus,

Et levnede og legelyst sted.

Det har tårne og trapper

og kælder og kvist –

vil du se det?

Så bare kom med?”

Hvis bare der fandtes et hus som Omnias. Her er plads til alle, og til alle udfoldelser – her står Omnia med åbne arme og tager imod alle der kommer forbi. Huset ligger frodigt, og ligner nærmest en farverig kransekagetop. På hver en side findes farverige illustrationer der giver øjnene dagens dessert med krymmel på.

Omnias hus er en bog, man gerne vil vende tilbage til – eller nærmere måske bare blive i. Det er nemlig rart at være en del af Omnias verden i hendes fantasifulde hus. Der er rum til hver en anledning og funktion, der er masser af plads, og hvor man ende kigger hen vokser planterne frodigt op.

Omnias hus er skrevet af Cecilie Eken, illustreret finurligt af Maren Tjelta Thu og udgivet af Gutkind.

Tak til forlaget for anmeldereksemplar af bogen.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *