Månedens kage må blive denne påskekage, som jeg bagte igår.
Egentlig en citronkage, men da jeg nu har gjort meget ud af min marci/choko fascination, tænkte jeg at spice den lidt op med netop denne duo.
Du skal bruge følgende ingredienser:
250 gr. hvedemel
250 gr. sukker
250 gr smør
Skal og saft af 2 – 3 citroner
4 æg
1, 5 tsk bagepulver
1 tsk vanillesukker
150 gr. marcipan
100 gr. mørk chokolade
- Smelt smørret.
- Bland mel, sukker, bagepulver, vanillesukker og citronskal sammen i en skål.
- Rør smör, citronsaft og æg i melmassen.
- Riv marcipanen groft og hak chokoladen.
- Vend marcipanen og chokoladen i dejen.
- Kom dejen i en rund springform og bag den ved 175 grader i 45 – 50 min.
Når kagen køler, kan du lave glasuren. Jeg valgte min yndlingschokolade glasur. Til den skal du bruge:
120 gr. mørk chokolade
50 gr. smør
35 gr. sukker
100 gr. piskefløde
- Kom alle ingredienser i en gryde, og opvarm så det hele smelter, og får en fast og glat konsistens.
- Kom glasuren over den afkølede kage, og lad den tørre i en halv times tid, før du pynter kagen, hvis det er det, du har lyst til.
Sidste års påskekage kan du finde her.