Jeg tror de fleste børn har en plaster fascination. Mangt en skade kan fikses med et pust, et kys og et plaster. I Pust og put et plaster på møder vi fem dyr der alle kommer til skade; en skramme på forpoten, en bule i panden, en rift på maven, en klemt snabel og et stik lige på bagen.
Heldigvis kan der sættes et plaster på. Med bogen følger nemlig fem plastre der kan genbruges på side efter side, dyr efter dyr og skramme efter skramme.
Bogen er skrevet af Bernd Penners og illustreret af Henning Löhlein. Herhjemme udgives den af forlaget Lamberth.
Tak til forlaget for anmeldereksemplar af bogen.