Så er der nyt om Sallys far, der denne gang har meget store juleplaner. Alt – som i ALT – skal bare spille den 24. december. Det skal være det største juletræ, den bedste mad, den flotteste julepynt – ja, der er meget at planlægge, og Sallys far har været i gang siden sommerferien.
Jeg behøver vel nærmest ikke at fortælle, at det ikke bliver det hele, der går efter planen?
Serien om Sallys far er virkelig sjov – ikke mindst fordi, man som højtlæser kan genkende endog ganske meget af sig selv i Sallys far. Læs bøgerne for et børnehave- eller indskolingsbarn.
Sallys far er skrevet af Thomas Brunstrøm, og illustreres af Thorbjørn Christoffersen. Du kan finde dem på carlsen.dk.
Tak til forlaget for anmeldereksemplar af bogen.