I 1978 udkom Raymond Briggs’ The snowman, og man kan vist roligt, her en hel del år senere, kalde det for en klassiker. En klassiker af den helt rolige slags. Jeg tror mange kender de fine blyantstegninger, der fortæller historien om en dreng, der på en snevejrs dag bygger en fin snemand med hat og halstørklæde. Samme snemand bliver om natten levende, og flyver drengen med på et magisk eventyr. Bogen er filmatiseret, og filmen er lige så fin og rolig som bogen.
Måske er det her egentlig en julehistorie, men for mig kan den lige så vel være et vaskeægte vintereventyr. Dens helt rolige, fantasifulde og magiske univers er lige akkurat det, der er brug for ovenpå en december fyldt med fest, farver og gaver.
Og så giver Snemanden mig helt enormt lyst til snevejr, kom så med det vejrguder!
Find din egen snemand på gyldendal.dk.
Tak til forlaget for anmeldereksemplar af bogen.