Stig er en historie om at miste, om sorg og om at være helt alene med sin sorg. Det er en enkel billedbog, der er ikke meget tekst og illustrationerne støtter på fineste vis fortællingen. Bogens hovedperson har mistet sin bror, Stig, der var meget syg. Lige pludselig er han der ikke mere, det er til gengæld et kæmpestort hul. Hullet kan vokse inden i hovedpersonen, sommetider er det der slet ikke, sommetider fylder det det hele. Det er en vældig fin beskrivelse af sorg, for det er jo netop sådan, synes jeg, at sorgen kan fylde mere eller mindre. Man kan føle at man ikke rummer andet end sorg, og man kan føle, at sorgen gemmer sig et lillebitte sted inden i en.
Desværre oplever en del børn at miste en, de holder meget af – en forælder, en bror eller søster, en bedsteforælder, en ven. Det kan være svært at rumme børns sorg, hvis man også selv er i sorg. Det kan også være svært at gribe det an, hvis man står på sidelinjen, hvordan skal man tale om det, hvilke ord kan man sætte på? Siger man for meget eller for lidt? Her tror jeg litteraturen kan hjælpe. En bog kan blive en dør ind til det, der er svært at tale om, og lige her har en historie som Stig sin berettigelse.
Læs den op derhjemme, brug den i børnehaven eller i indskolingen, eventuelt som en del af det sorgmateriale institutionen har.
Stig er skrevet af Annica Hedin og illustreret af Per Gustavsson, herhjemme udgives den af ABC Forlag.
Tak til forlaget for anmeldereksemplar af bogen.