Det her er en bog, der handler om en frø, der gerne vil spise en flue. Punktum.
Det lyder da måske ikke som den vildeste sællert, tænker du måske.
Men det er det. En bog om en frø, der gerne vil spise en flue kan nemlig åbenbart være både poetisk, morsom, smuk og splattet.
Jeg ville ønske, jeg kunne vise jer hele bogen. Den er forrygende. Sproget giver en lyst til at læse højt i timevis, og illustrationerne… jamen altså. Jeg er vist lidt forelsket i Fluen og frøen.
Historien kort:
En stor frø med byens bredeste mund, sidder en varm og solrig dag på en vej og drømmer om en lækkerbisken af en flue.
Endelig hører den en summen i det fjerne, der bliver højere og højere.
Og vroom… – en motorcykel drøner forbi, og på jorden ligger nu byens bredeste mund i splat, og hvem kan godt lide dyr i splat – rigtigt gættet! Fluer.
Det er Jesper Wung-Sung der leger med sprog, frøer, darwinisme og enderim, og Lisa Aisato der har illustreret. Det gør hun fuldstændig mesterligt.
Jeg har været vild med dem begge hver for sig tidligere, du kan læse mine indlæg om Zam og Ib er et æg, og sammen er de en pragtfuld kombi.
Jesper Wung-Sung åbnede årets Bogforum for mig, da jeg, lettere forsinket, styrtede mod Børnescenen for at høre hans oplæsning af Fluen og frøen.
Forud for læsningen fortalte han om sine inspirationskilder, bl.a. H. C. Andersens eventyr Springfyrene og om at antropomorfisere (at gøre menneskelignende).
Sammen med oplæsningne blev alle bogens illustrationer vist på storskærm, det fungerede super godt, og var en virkelig fin oplevelse.
Find din egen bog om en frø, der gerne vil spise en flue på rosinante-co.dk.
Var det noget med flue i fad, flueben i gelé, fluefrikassé eller måske lidt letdampet flue?