Måske – bare måske er jeg ude i at alle voksne, og særligt os der arbejder med børn, skal lære Tonni 2 Ton at kende. Måske skal Tonni 2 Ton bare gøres obligatorisk?
I dag udkommer anden bog om den kæmpestore Tonni, som vel bedst kan betegnes som en krydsning imellem en trold og en kæmpe. (Du kan læse om den første her.)
I den første bog møder Tonni og Ingeborg hinanden, og de bliver hurtigt bedste venner. Det er dog et lidt svært bekendtskab, da ingen andre end Ingeborg kan se Tonni, og da slet ikke verdens sureste skoleinspektør Blommegaard. Hun vil have Ingeborg til at indrømme at Tonni slet ikke findes.
”Tonni findes! – råbte Ingeborg og hendes stemme lød som et helt tordenvejr:
”Det er bare fordi du er sådan en sur prut at du ikke kan se ham.”
I stedet for at skælde ud bliver inspektøren helt stille, og eftertænksom – for måske er det rigtigt – måske er hun blevet sådan en sur gammel dame, der bare skælder ud. Og var der egentlig ikke noget med at hun engang for det meste var glad, og havde en bedste ven, der hed Hugtanja?
Heldigvis vil Ingeborg gerne hjælpe inspektør Blommegaard, for Hugtanja – hun må da kunne findes igen.
Ih – den er fin Tonni 2 Ton & jagten på Hugtanja. Specielt hvis man går og føler sig lidt for voksen og lidt for sur og lidt for meget som sådan en, der bare skælder ud.
Bøgerne om Tonni 2 Ton skrives og illustreres af Adam O., og de udgives af Forlaget Fahrenheit.
Tak til forlaget for anmeldereksemplar af bogen.
Jeg tror aldrig Mit Bogskab har set så fint ud.