Villads og storesøster Amalie vil ud at rasle til halloween. Deres forældre synes, det er noget pjat og alt alt for amerikansk. Men Villads og Amalie har græskar og udklædning på hjernen og til sidst får de lov.
Det skal være helt vildt mega uhyggeligt med blod, rådden hud og zombietøj. Det hele går godt, lige indtil deres mor insisterer på, de skal have deres varme jakker på. Ud kommer de dog med jakkerne under udklædningen, alt er godt, de skovler slik ind, men lige pludselig kommer de til et mørkt hus, hvor ingen lukker op. I hvert fald ikke i første omgang…
Så er Villads i gang igen, og som den Villads – fan jeg jo er, er jeg vild med det – også til halloween. I den her er jeg nu også ret tosset med hans forældre. Måske fordi jeg kan kende mig selv en lillebitte smule. Jeg har nemlig også svært ved at forstå, hvorfor det skal være så uhyggeligt og så makabert det der halloween, og en varm jakke? – De er da det eneste rigtige i slutningen af oktober!
Forfatteren bag Villads er Anne Sofie Hammer, og illustratoren er Dina Gellert. Du kan få fat i en Villads på rosinante-co.dk.
Tak til forlaget for anmeldereksemplar af bogen.
Er du også vild med Villads, så kan du læse mere her:
Villads fra Valby på sommerferie
Haha, er så meget på Villads’ forældres (og dit) hold i den sammenhæng. Gudskelov er storebroren herhjemme ikke heeelt tilpas med al uhyggen, og det passer mig fint 🙂