Jeg er i den meget privilegeret situation at jeg efterhånden modtager en hel del lækre børnebøger til anmeldelse. Det betyder at jeg åbner mange brune papkasser. Da jeg åbnede en for et par uger siden, slog mit hjerte pludselig en smule hurtigere, for hvad var der nede i kassen; solskin – simpelthen solskin i form…
I 1978 udkom Raymond Briggs’ The snowman, og man kan vist roligt, her en hel del år senere, kalde det for en klassiker. En klassiker af den helt rolige slags. Jeg tror mange kender de fine blyantstegninger, der fortæller historien om en dreng, der på en snevejrs dag bygger en fin snemand med hat og…
I Ayse midt imellem er der samlet to historier om Ayse; nemlig Ayses ramadan og Ayses jul. Jeg er meget begejstret for bøgerne om Ayse, der en selvlæsningsserie med en muslimsk pige som hovedperson. Hendes bedste veninder hedder Louise og Anne, de tre piger går i samme klasse, og serien omhandler deres venskab og familier,…
Der var engang, hvor jeg aldeles ikke gad læse om den der lille troldmandsfyr Harry Potter. Alle talte om Harry, og jeg gad godt nok ikke være med. Et barn med tryllestav – dét blev uden mig. Det var lige indtil jeg blev tvunget til at læse Harry Potter og de Vises Sten. Jeg var…
Vidste du, at hvis betingelserne er helt rigtige, du tilsætter lidt elektricitet eller held eller magi, så dukker der muligvis en fantasiven op? – Bedst som du har brug for ham. Albert er præcis sådan en fantasiven. Han kan det hele, han kan flyve, han kan klæde sig ud, blive til en bold – kort…
For et år siden læste jeg, med noget bæven, Viola og veninderne. Jeg skriver med bæven fordi, jeg jo netop er mor til en børnehavepige, og derfor kender til en del af de konflikter, der opstår i en pigegruppe. Og lad det være sagt med det samme: Jeg er så absolut ikke mor til en…
Det her er en bog med meget på hjerte. Der er noget med at være anderledes, noget med skilsmisse, noget med at savne sin mor, arbejdsløshed og noget med lidt meget alkohol. Se – det tror man ikke nødvendigvis, når man ser på bogens forside. Dog er Bare kald mig Tofte først og fremmest en…
Du kan ikke sidde stille, du må bare ud og spille fodbold. Nu! Jeg kan sagtens huske fornemmelsen fra, da jeg var barn, og oplever den stadig kilde, hvis jeg går gennem Fælledparken og håber på, at en fejlaflevering, fra de omkring liggende baner, kommer min vej. Det er den der følelse, der er omdrejningspunktet…
Hvem vil ikke gerne have en ven, man kan bygge en træhule og øve kraftpust med? Alle, tror jeg. I hvert fald Ingeborg. Og når den ven tilmed er en kæmpe, der kommer frem, bedst som man graver efter en skat – ja, så kan det ikke blive meget bedre. Tonni 2 Ton kan også…